Markedskorrektioner

En investeringsforening behøver ikke se passivt til at aktiemarkedet falder, men har mulighed for at afbøde det tab som et faldende aktiemarked måtte afstedkomme.

Regulær Invest har en primær målsætning om at skabe positive afkast og vil derfor aktivt forsøge at minimere de tab der kan opstå i forbindelse med større negative aktiemarkedskorrektioner.

Mindre korrektioner på 5-10% er ganske almindelige, men med års mellemrum kan aktiemarkedet også byde på væsentlige kursfald.

Større markedskorrektioner er ofte drevet af væsentlige ændringer i de makroøkonomiske udsigter. Når de makroøkonomiske udsigter ændrer sig væsentligt, vil det som regel også afføde væsentlige ændringer i de individuelle børsnoterede selskabers værdistigningspotentiale. I forbindelse med større markedskorrektioner vil det derfor ofte være nødvendigt at foretage væsentlige omlægninger af aktieporteføljen.

Handlingsplan hvis det trække op til uvejr

Har Regulær Invest en klar overbevisning om at aktiemarkedet står over for en større negativ korrektion, vil følgende 3 muligheder bliver overvejet:

Sælge ud af aktieporteføljen og øge den likvide andel optil 20%.
Reducere aktieporteføljen med yderligere 30% for at erhverve danske statsobligationer med kort løbetid.
Kortvarigt – i optil 30 dage – reducere aktieporteføljen til under 50% af investeringsforeningens formue og korttidsplacere midlerne i danske statsobligationer.

For at bevare sin status som en aktiebaseret investeringsforening der aktieavancebeskattes, skal investeringsforeningen gennemsnitlig have placeret mere end 50% af formuen i aktier henover en regnskabsperiode. Derfor vil Regulær Invest Nordisk Aktier kun kortvarigt kunne reducere sin aktieandel til under 50%.

Processen med midlertidigt at reducere aktieandelen er meget forenelig med nødvendigheden af en omlægning af aktieporteføljen i forbindelse med en markedskorrektion.

Lidt historik på markedskorrektioner

I nyere tid har vi set væsentlige fald på aktiemarkedet i flere omgange – sammenbruddet af det europæiske fastkurssamarbejde EMS (1992), Asienkrisen (1997), IT-boblen (2001-2002), Finanskrisen (2008), den sydeuropæiske statsgældskrise (2011), Ruslands annektering af Krim, mv. (2015), Coronakrisen (2020) og Ukrainekrigen (2022).

VINX benchmark 2001-2003

IT-boblen – 55%

Da IT-boblen bristede faldt nordiske aktier i niveauet 55% over en periode på omkring 1.100 dage fra marts 2000 til marts 2003, da specielt prisfastsættelsen af teknologi relaterede aktier korrigerede markant.

Finanskrisen – 64%

Under Finanskrisen faldt det nordiske VINX indeks med 64% i en periode på 629 dage fra 16. juni 2007 til 6. marts 2009.

Gældskrisen – 27%

Den Europæiske gældskrise hvor en række sydeuropæiske lande oplevede høje renteniveauer på nyudstedelse af statsgæld fik det nordiske aktiemarked til at falde med 27% fra maj 2011 til november 2011. En periode på lidt over 200 dage.

Krim – 23%

Ved Ruslands annektering af Krim faldt nordiske aktier med 23% over ca. 300 dage fra april 2015 til februar 2016.

Covid-19 – 34%

Fra d. 19. februar 2020 til d. 18. marts 2021 faldt nordiske aktier med 34% i løbet af blot 33 dage som følge af Covid-19 udbruddet. 

Ukraine – 22%

Ruslands invasion af Ukraine og de deraf følgende konsekvenser for erhvervslivet og forbrugerne resulterede i at aktiemarkedet faldt med ca. 22% fra februar 2022 til oktober 2022.

Det er større markedskorrektioner af ovenstående karakter, som Regulær Invest om muligt ønsker at reducere ved en forøget likviditetsandel.